En tvivlsom sommer med meget lidt sol og masser af regn og et sommerligt efterår er gået på hæld. Trods dette har der været masser af udfordringer, og det er igen tid at se tilbage på en afsluttet fodboldsæson. En sæson, der sædvanen tro, har budt på masser af opgaver, som bestyrelsen i samarbejde med de mange frivillige hjælpere, har forsøgt at løse på bedste vis.

Ungdomsafdelingen har i år haft ca. 150 spillere, så der har været stor behov for de mange frivillige Trænere og ledere, som har ydet en stor indsats for foreningen.

Ungdomsspillerne har været fordelt på 3 11 mandshold, lilleput drenge, drenge, samt piger. Desuden 8 7 mandshold, heraf 2 hold mikroput, 3 hold miniput, 1 hold lilleput piger, 1 hold lilleput drenge, 1 hold juniorpiger samt 1 sandkasse hold. Drengeholdet blev puljevindere - Vi ønsker tillykke med det flotte resultat.

På seniorsiden har der været damesenior, serie 4 og serie 6. Serie 6 spiller om Jydsk Mesterskab.

Indendørs fodbold skal også lige nævnes. I år har vi valgt ikke at melde holdene til turneringen, men det står Trænerne frit for, at melde dem til forskellige stævner i løbet af vinteren.

En tak skal fra bestyrelsens side lyde til Steen Mogensen, som efter knap 12 år har valgt at stoppe pga. for stort arbejdspres.


Om årets aktiviteter kan vi oplyse følgende:


- 1. maj blev der holdt åbent hus - også kaldet "Arla-dag" fra kl. 10.00 - 14.00 med deltagelse af 67 børn - Rigtig flot! I betragtning af det var en konfirmationssøndag.

- 17. maj SFO "Pigeraketten" fra kl. 14.00 - 17.00. Her deltog 71 piger som blev udsat for mange udfordringer, forhindringer og kampråb. Meget tilfredsstillende fremmøde.

- 30. maj blev der afholdt SFO-idrætsdag. Opvarmning bestod af Lille IB. Børnene spillede kampe ála Snickers Cup.

- Uge 30 bød på DGI fodboldskole med 45 børn/unge som deltagere. Ugen bød på en del undervisning og leg. Midt på ugen gik turen til Hurup Svømmehal. Fodboldskolen sluttede fredag med lagkageløb.

- Som sædvanlig bød uge 30 også på sportsfest, som igen i år blev en succes med masser af aktiviteter, mange deltagere og flot vejr - Dog "druknede" lørdagens fest på sportspladsen, men snarrådige beslutninger og mobilaftaler sørgede for at festen blev holdt i Multisalen. EN STOR TAK skal lyde til Midtpunktet for deres hjælpsomhed og velvilje. 8 hold deltog i den årlige firmadyst, hvor Landmændene løb af med sejren. Ca. 180 spillere var med til årgangsfodbold, hvilket forløb fint, og i år vandt årgang 68. Tak til Morten Larsen og Frank Jepsen for et flot arrangement.

Også en stor tak til de fire sponsorer for årgangsfodbolden: Thyholm Oliefyrsservice, Thyholm Murer, Tambohus Kro samt Thyholms Tømmerhandel.

Lørdag aften var der ca. 250 til spisning i Multisalen.

- Hvidbjerg Bank Cup forløb over fire dage fra 8. - 11. august. Som noget nyt, havde vi i år tilknyttet "Fair Play". 39 hold deltog i cup´en både piger og drenge fra sandkasse t.o.m. junior. Der blev uddelt vandrepokaler til det vindende hold i hver pulje, samt medaljer til 1., 2. og 3. pladsen i hver pulje.

- 14. oktober blev der afholdt afslutning for ungdomsafdelingen med ca. 70 børn. Dette foregik i Midtpunkt, hvor der bl.a. var quiz og forskellige konkurrencer og uddeling af årsmedaljer.

- 15. oktober var et 7 mands lilleput drenge hold på SAS Arena for at spille finale i Faxe Kondi Cup. De endte som nr. 2. Det andet hold lilleput drenge blev nr. 3 i deres pulje. Turen var samtidig en klubtur og sponsoreret af TIFs Støtteforening - En stor tak til dem.


Til slut skal der fra bestyrelsens side lyde en stor tak til vore 3 hovedsponsorer: Hvidbjerg Bank, Håreksperten og Tøjeksperten Arthur, alle øvrige sponsorer, samtlige Trænere, ledere, dommere og kommentatorer for et godt samarbejde, samt til Nelly og alle andre, der har hjulpet i og ved klubhuset.


på udvalgets vegne
Mona Jepsen

Find Os På Facebook


Hovedsponsor Fodbold(Ungdom)



Hovedsponsorer Fodbold(Senior)




Hovedsponsor Håndbold


 


Sponsorer klubdragt


Hvidbjerg Vinduet A/S
Kappelvej Værksted
Spar
Revision Limfjorden
Jensby tømrer
Støtteforening


Web Sponsorer


 


Få kort og rutebeskrivelse til TIFs anlæg