Thyholm Idrætsforening afviklede sidst på ugen den årlige sportsfest, som de to første dag var begunstiget af godt vejr, men fredag måtte flere aktiviteter flyttes eller aflyses på grund af vejret fortæller lederen af fodboldafdelingen Mona Jepsen.

Torsdag havde man mulighed for at prøve kroketspil, og der var gratis rideture ved Thyholm Rideklub. Et udvalgt thyholmerhold spillede fodbold mod et serie 1 hold fra Struer, og denne kanp blev vundet stort af Thyholm med fem mål mod to.

Fredag var der mulighed for hestevognskørsel, som tiltrak især børn. Det var også denne aften firmadysten blev afviklet, og der havde samlet sig stor opmærksomhed om denne dyst, hvortil der var tilmeldt otte hold, som var El-Jakobsen, Thyholm Murer, Hvidbjerg Bank, Søndergaard El, Hvidbjerg VVS v/ Jørgen Nielsens efterfølger, Thyholm Oliefyr Service v/ Leif Kjeldal , Hvidbjerg Vinduet samt et hold landmænd. Disse hold skulle gennem seks forskellige discipliner, og der var stor spænding om udfaldet, idet Thyholm Oliefyr Service havde vundet de to sidste år, og vandt de igen i år, ville de få pokalen til ejendom, men sådan gik det ikke. Bedste hold i år blev holdet landmænd efterfulgt af Thyholm Oliefyr Service på anden pladsen og Hvidbjerg VVS v/ Jørgen Nielsens efterfølger på tredje pladsen.

Der blev også afviklet et par fodboldkampe og her vandt Struer Oldboys over Thyholm Oldboys med ikke mindre end fem Mål mod to.

Damefodboldkampen mellem Thyholm og Sydthy blev efter en hård dyst vundet af Thyholms damer.

lørdag blev nogle aktiviteter aflyst blandt andet helikopterflyvningen, fordi det var for tåget, ligesom festen om aftenen måtte flyttes, fortæller Mona Jepsen , da der stod ikke mindre end ti centimeter vand i teltet efter eftermiddagens regn så man sig nødsaget til at flytte festen op i Midtpunktet, og Mona Jepsen giver udtryk for, at det var dejligt, at dette var muligt med så kort varsel. Der var også mange frivillige, der tog en tørn med flytningen, og det er vi naturligvis glade for, siger Mona Jepsen og fortæller, at man aldrig får har oplevet sådan et vejr i forbindelse med afviklingen af sportsfesten.

Det lykkedes at afvikle årgangsfodbold, hvor der var omkring tyve hold, og dysten blev vundet af årgang 68/69.

Aftenens spisning og fest havde samlet omkring det samme antal som sidste år, men sportsfestens samlede omsætning kom ikke op på sidste års niveau.

Thyholm Avis - AF

Find Os På Facebook


Hovedsponsor Fodbold(Ungdom)



Hovedsponsorer Fodbold(Senior)




Hovedsponsor Håndbold


 


Sponsorer klubdragt


Hvidbjerg Vinduet A/S
Kappelvej Værksted
Spar
Revision Limfjorden
Jensby tømrer
Støtteforening


Web Sponsorer


 


Få kort og rutebeskrivelse til TIFs anlæg