TIF udsender i disse dage invitationer ud til de omkring 15 klubber vi forventer der deltager i årets udgave af ungdomsfodboldstævnet Hvidbjerg Bank Cup.

Stævnet arrangeres af TIFs ungdomsudvalg, og henvender sig først og fremmest til hold, som sportsligt såvel som geografisk ligger tæt på Thyholm. Tanken er at få alle vore ungdomshold til at Møde omkringliggende klubber som en slags igangsætning til "den rigtige" turnering under region 2 og THYBO/VOBU, hvis turneringsregler, der spilles efter.

Vi håber fra udvalgets side på nogle gode dage og at I vil tage godt imod tilbuddet og det lidt særprægede system, vi afvikler de enkelte rækker under. Vi vil, udover hensynet til plads og dommere, forsøge at tilgodese alle hold ud fra styrke og kørselsafstand. Håber på lidt forståelse.

Der er ingen gebyrer vedr. stævnet. Det eneste I skal sørge for er kørsel til Hvidbjerg Stadion. Der kan findes kørselsvejledning og meget andet på vores hjemmeside www.thyholm-if.dk.

Alle hold får en frugtkurv. Vinderholdet vil få overrakt en flot vandrepokal, som kan blive klubbens ejendom efter 3 sejre i rækken. Der vil være medaljer til de 3 bedste hold i rækken.

Ugen igennem vil der være fotografer tilstede, som vil forevige begivenhederne, billederne kan senere findes på den førnævnte hjemmeside.

I år vil vi gøre en speciel indsats for FAIRPLAY, se venligst længere nede på siden.


Tilmelding
Tilmeldingen foregår ved at udfylde vedlagte tilmeldingsblanket og returnere den til undertegnede. Tilmeldingen er bindende og der vil blive udstedt bøde for udeblivelse på kr. 500.
Fristen for tilmelding er onsdag d. 8. juni 2005.

Kampfordeling - Alle kampe foregår mellem 17:00 og 20:30


Mandag d. 8/8 2005

Micro 97

Micro 98/99

Microputpiger 97/98/99

Onsdag d- 10/8 2005

Lilleputdrenge 93/94

Lilleputpiger 93/94

Junior 89/90




(7 mands)

(7 mands)

(7 mands)



(11 mands)

(7 mands)

(11 mands)

Tirsdag d. 9/8 2005

Miniputdrenge 95/96

Miniputpiger 95/96


Torsdag d. 11/8 2005

Juniorpiger 88/89/90

Piger 91/92

Drenge 91/92




(7 mands)

(7 mands)



(7-eleven)

(11 mands)

(11 mands)



Det færdige kampprogram udsendes senest onsdag d. 15. juni 2005.

Tvivlsspørgsmål og andet godt kan stilles til undertegnede. Med håbet om nogle gode og jævnbyrdige kampe og med mange sportslige hilsner:


Thyholm Idrætsforening
Fodboldudvalget


Mona Jepsen, formand ungdom
Købmandsgården 7
7790 Thyholm

Tlf.: 97 87 16 20 mobil 61 16 09 58

Fairplay

Kriterier for udvælgelse af de mest fair spillende hold.


  • Hilser på modstanderholdet og kampens dommer får kampen
  • Siger tak for kampen til modspiller og dommer
  • Tager hensyn til modspillere
  • Udviser Fair Play i kampen, undgår snyd og film
  • Undgår protester og udvisninger
  • Medvirker til at skabe god stemning under stævnet
  • Udviser Fair Play fra leder-, Træner og forældreside
  • God tone indbyrdes på holdet



Find Os På Facebook


Hovedsponsor Fodbold(Ungdom)



Hovedsponsorer Fodbold(Senior)




Hovedsponsor Håndbold


 


Sponsorer klubdragt


Hvidbjerg Vinduet A/S
Kappelvej Værksted
Spar
Revision Limfjorden
Jensby tømrer
Støtteforening


Web Sponsorer


 


Få kort og rutebeskrivelse til TIFs anlæg