Endnu et kalenderår er gået og det er blevet tid til aflæggelse af beretning.

2002 vil fra min plads blive husket for året med to ekstraordinære generalforsamlinger. Ved hovedgeneralforsamlingen i marts lykkedes det ikke, at finde udvalgsmedlemmer nok til Håndboldudvalget. på den ekstraordinære generalforsamling blev der valgt det manglende antal medlemmer og tillige en suppleant. Ved fodboldafdelingens generalforsamling sidst på året gentog seancen sig.

For mig er spørgsmålet, hvorfor det ikke er mere attraktivt at være med til at afstikke linjerne og sætte kursen for det organisatoriske arbejde i Thyholm Idrætsforening. Mit håb og ønske er, at forældregruppen vil være sig bevidst og vise ansvarlighed for medlemmernes aktiviteter i foreningen. Er glæden ved at gøre noget for andre ved at være borte med blæsten i Thyholm IF? At det forholder sig sådan vælger jeg at se bort fra. glæden og tilfredsstillelsen ved det frivillige arbejde overskygger for mig heldigvis det sure slid og enkelte medlemmers ytringer om utilfredshed med afgørelser om et og andet. Positiv kritik er altid velkommen og berettiget hos bestyrelsesmedlemmerne. Jeg vil gerne opfordre nuværende og fremtidige ledere til at berette om og viderebringe de gode oplevelser, der findes ved det frivillige arbejde.


I de enkelte afdelinger er der udført et stort og godt stykke arbejde med medlemsfremgang til følge, især i fodboldafdelingen, der også fik en oprykning til Serie 3.

I Håndboldafdelingen spilles igen herreHåndbold, hvilket kan være med til at øge aktiviteterne og give en større helhed i afdelingen.

I volleyballafdelingen er det en gruppe helt unge, der nyder spillet. Veteranerne er holdt op eller gået over i ældreidrætten, der hygger sig i Thyholm Hallen en eftermiddag om ugen.

Fritids- og Kulturcentret i forbindelse med Thyholm Hallen og Hvidbjerg Centralskole er på nuværende tidspunkt langt inde i detailplanlægningen og bliver sikkert en realitet i meget når fremtid.

Fra hovedbestyrelsen skal lyde en TAK til alle der har støttet og stadig støtter arbejdet i Thyholm IF.

 

Jakob Fuglsang

Find Os På Facebook


Hovedsponsor Fodbold(Ungdom)



Hovedsponsorer Fodbold(Senior)




Hovedsponsor Håndbold


 


Sponsorer klubdragt


Hvidbjerg Vinduet A/S
Kappelvej Værksted
Spar
Revision Limfjorden
Jensby tømrer
Støtteforening


Web Sponsorer


 


Få kort og rutebeskrivelse til TIFs anlæg