Hvidbjerg Idrætsforening
Uddrag fra en omtale af Hvidbjerg Idrætsforening, fra bogen “Fodbold i fortid og nutid”, udgivet i 1953. Stiftet 1931. Første formand: Frede Michaelsen. Nuv. bestyrelse: Aage Christensen, form., Tage Laursen, Holger Schou, Svend Hebsgaard, Chr. Christensen, Johs. Gundersen og Richard Nielsen.
Hvidbjerg Idrætsforening startede på helt bar bund, idet den ikke kunne overtage hverken tidligere spillere eller rekvisitter fra andre foreninger. Der forestod derfor den første bestyrelse et stort arbejde- ikke mindst med at skaffe foreningen plads at udøve fodboldspillet på, men man klarede det hele indefor det første leveår, hvor HIF også blev tilsluttet Thisted Amts Boldspil Union. Dette udelukkede dog ikke, at foreningens forskellige hold var partner i et stort antal pokalkampe, som blev indledt med en match mellem Hurup og Hvidbjerg. Denne historiske kamp sluttede 1-1 og blev spillet på “Hvidbjerggaards Mark” den 28. juni 1931, som hovedbegivenheden på foreningens første sportsfest. Samme år lykkedes det også bestyrelsen, der fra starten havde fået en glimrende leder i Frede Michaelsen, at få skaffet HIF egen bane. Man havde tilbud om at benytte realskolens grund, men bestyrelsen ønskede at gøre foreningen uafhængig på dette vigtige område, og det skete ved at købe 21h tdr. land hos gdr. frk. A. M. Jeppesen, formedelst 3500 kr. Dette relativt store beløb havde den lille nystartede forening selvfølgeligikke til disposition, men man gik byen rundt, og det lykkedes at få 30 af borgerne til at kautionere for hver 100,- kr., hvorefter man kunne rejse pengene i form af et lån i sparekassen.
Ved den første sæsons afslutning kunne man med tilfredshed se tilbage på den sportslige indsats, idet 17 spillede kampe havde givet 10 sejre, 3 uafgjorte og 4 tabte matcher med en målscore på 62-28. I de følgende år fortsatte HIF sin sportslige tilværelse i amtsturneringen, og i 1933 kunne foreningen øge sin spillerstab ganske væsentlig, idet Jegindø Idrætsforening blev optaget i HIF. Først i 1936 enedes man på en generalforsamling om at lade sig repræsentere i JBU med et B-hold, og konkurrencen blev straks betydelig hårdere. “Arvefjenden” var nu som før Bedsted, men på det tidspunkt var Hvidbjerg den stærkeste. I 1939 afgik Frede Michaelsen som formand, og som tak for sit store uegennyttige arbejde udnævntes han som Hvidbjerg Idrætsforenings første æresmedlem.
På grund af banerenovering “lån- te” man fodboldbanen i Lyngs og det gav sig udslag i dårlige sportslige
resultater. I 1941 måtte man afmelde B-holdet fra JBU.
Igen måtte foreningen “søge trøst” i amts turneringen, og da endelig fodboldbanen var i orden – genindvielsen kunne foretages i august 1943 – var trafikforholdene så usikre, at foreningen foretrak af blive i TABU, hvor man ikke kom ud for de lange rejser. I 1945 sluttede holdet som nummer 4 i T ABU’s bedste række, og man besluttede sig til at genindmelde sig i JBU fra samme efterår.
Først i 1949 lykkedes det foreningen at kæmpe sig op i A-rækken, idet holdet besejrede Vestervig i den afgørende kamp med 3-2. I unionsturneringen blev Thisted slået med 2-1, (medens det blev til et 2-4 nederlag mod Højslev i den sidste kamp. Holdet havde dog ikke alt for stor succes i sin første A-rækkesæson. Da forårsturneringen 1950 skulle begynde, havde de kun et points i behold. Et par vundne protester sikrede dog Hvidbjerg en fortsat forbliven i A-rækken.
Der blev spillet fodbold på Thyholm før Hvidbjerg IF blev stiftet
(Kilde: Karl Kofod).
Allerede før Hvidbjerg Idrætsforening blev stiftet blev der spillet masser af fodbold på Thyholm. I Styvel havde man i flere år et stærkt spillende hold og de benyttede senere fodboldbanen ved Hvidbjerg Realskole. Banen var beliggende på området der i dag er skolegård og nedenstående foto er taget i 1925 foran realskolens indgang.
Vi vandt 14-0 og blev nummer tre…
Niels Lousdal er en gæv gut på 88. Han sidder på sin sofa på Pleje- hjemmet Solvang og fortæller’ om, hvordan det var at spille fodbold for et par menneskealdre siden.
Mens Niels søger tilbage i hukommelsen, forsøger han at få gang i piben. Det er ikke så nemt. Der var ligesom mere træk i bentøjet dengang, end der er i den flittigt brugte pibe i dag…
En del ældre thyholmboere kan huske Niels som den, der skød så hårdt til bolden, at havde den retning direkte mod netmaskerne, var det lige meget, hvem der stod på mål – både bold og målmand røg med ind!
Niels er født i Hvidbjerg i 1903, og han kom som så mange andre til at spille fodbold i sine unge år.
– Vi var ikke søndagsskolebørn! griner han og fortæller om, hvordan man kunne tage til kamp en søndag i kirketiden og først vende hjem til arbejdstids begyndelse mandag morgen. Havde man vundet, skulle sejren fejres – og modsat: Havde man tabt, skulle sorgen druknes…
Vi var klogere end træneren
Fodbold i 20’erne var noget med en græsmark, som nok ingen i dag ville indvilge i at spille på, men ellers var iveren den samme. Måske var især publikum dengang mere livlige – de kunne i hvert fald være temmelig slemme i munden!
Niels var angriber og havde sin faste plads som venstre innerwing, ‘og der blev spillet meget fodbold. Træningen var ikke så systematisk, som den er i dag – det meste af tiden gik det ganske enkelt ud på at spille.
– Vi var klogere end træneren, kommenterer Niels. En overgang havde man træner fælles med Thisted, men det var ikke den store succes, hvilket er ganske forståeligt. I dag var der vel ingen, som kunne finde på at lade indbyrdes kæmpende klubber have fælles træner…
Niels fortæller videre om, hvordan Hvidbjerg-spillerne kom med i de turneringer, som blev arrangeret af Thisted Amts Bold Union (TABU). Det bød af og til på særprægede oplevelser. For eksempel var der en stor sportsfest engang i Klim, hvor en snes hold havde sat hinanden stævne:
Sejr og sæk
Mors var ikke med i TABU fra starten, men de var inviteret med til stævnet i Klim, for man ville se, om man kunne lokke morsingboerne med i TABU-turneringerne fremover. På den baggrund, mindes Niels, blev opgørelsen af resultaterne en noget særpræget affære:
– Mors skulle være nummer to! griner Niels, og det blev de ved at tabe til vinderne fra Thy. . .
At de også blev banket 14-0 (I) af Hvidbjerg, var åbenbart en ubetydelig detalje! Hvidbjerg blev i hvert fald nummer tre – efter Mors…
I Niels’ tid var Hvidbjerg et godt hold, der lå pænt i den bedste halvdel af feltet. Derfor var man også rimeligt selvsikre, da man engang ved et stævne i Struer skulle møde Klinkby.
– Det lå jo næsten helt ude ved Vesterhavet, så de kunne sikkert ikke spille fodbold af betydning, tænkte vi. Og vi var helt sikre på, at de ville være nemme at slå… ,
Men godmorgen! Klinkby bankede Hvidbjerg 7-0!
Publikum mødte flittigt frem
Niels spillede meget fodbold, og han var dygtig. Men han har aldrig været træner. Først og fremmest ønskede han at spille fodbold. Og det må han have gjort godt, hvilket bl.a. kan ses deraf, at han aldrig har været vist ud, og han har også altid behændigt undgået at komme til skade.
Han mener nu forresten også, at spillet var mere menneskeligt og mere sportsligt dengang – i dag er det hele blevet mere rå, vurderer han. Især når man ser landskampe, ligakampe og lignende på TV.
Sammenligner vi de lokale fodboldkampe tilskuerrnæssigt før og nu, mener Niels iøvrigt, at publikum mødte mere flittigt frem dengang.
Niels Lousdal oplevede dannelsen af Hvidbjerg Idrætsforening i 1931, inden han selv holdt op med at spille. Det gjorde han i 1935.
Regnskabstal fra kassebogen
Vi har kigget i regnskabs bøgerne og gik 30 år tilbage og fandt følgende bogførte poster under udgifter.
Kørsel til Humlum med postbilen Kr. 25,-
Falck-kontingent Kr. 18,-
Halvpart i ny plæneklipper Kr. 290,-
Musik til julebal Kr. 210,-
Kørsel til Vorup ør Kr. 36,-
Dommerudgift Kr. 14,-
Tlf. godtgørelse til formanden Kr. 23,-
Årets regnskab sluttede med en kassebeholdning på Kr. 138,-
Det var tider…!
Swåt Holger, Bette Thotnas og Sofus Krølben
Karl Kofod, Laurids Trillingsgård, Mads Jensen, Henning Buskjær og Aksel Laurberg senior sidder omkring et bord og tænker tilbage på deres tid i Thyholm Idrætsforening.
Snakken går livligt, og luften svirrer med navne som Peter Målmand, Swåt Holger, Børge Købmand, Bette
Thomas, Børge Murer og Sofus Krølben…
Folk, der er eller kan noget særligt, får nemt et øgenavn – og det er der gennem årene mange fodboldspillere,
der har fået. Især hvis de var særligt dygtige, særligt hurtige, særligt gode til at drible eller særligt præcise til at sparke til bolden.
Snakken går om idrætsforeningens start, og efter en del parlamenteren lander diskussionen på den kendsger-
ning, at Thyholm Idrætsforening – dengang Hvidbjerg Idrætsforening – blev stiftet i 1931. Foreningens første
sportsfest fandt sted den 28. juni det år .
Bankede AGF ved indvielsen
Da idrætsforeningen var stiftet for 60 år siden, indledtes en indsamling for at skaffe kapital til at købe egnet jord for. Denne indsamling indledtes i 1931 og resulterede i en ny boldbane for enden af Stadionalle. Til indvielsen af denne bane havde klubben inviteret AGF. Så vidt vides, var det førsteholdet – og det skulle møde et Hvidbjerg-hold, der havde fået lidt forstærkning fra Hurup. Ganske vist var det »sommerferiefodbold«, men alligevel mejslede resultatet sig ind i hukommelsen hos de fem, der her sidder og snakker fodboldhistorie: Det lokale hold vandt 4-3!
De første år deltog Hvidbjerg Idrætsforening i TABU-turneringer, men fra 1936 kom man med i Jysk Bold Union GBU), hvor man startede i det, der dengang hed B-rækken. Det var laveste række – ellers var der A-rækken, mellemrækken og mesterrækken.
Blod, sved og tårer – i hvert fald meget sved! – kostede det at anlægge det nye stadion først i 30’erne. De fem
gamle spillere husker, at der var opsat hegn – og et højt trådvæv, der var flettet af glat hegnstråd, i hånden!
Høflighed -med videre…
Til en begyndelse foregik omklædningen i en nærliggende landbrugsejendom. Senere fik man dog et primitivt skur – med den vilde luksus, at der var kold bruser. Helt frem til50’erne havde man dog fortsat brug for at benytte en lade til omklædning, nemlig når der var kampe. Så overlod man skuret til gæsterne.
Denne høflighed holdt dog ikke længere, end til kampen blev fløjtet i gang. Så fik gæsterne kærligheden at
føle rent sportsligt på banen, hvor der kun var en vej: sejr! Og tilsvarende på tilskuerpladserne, hvor der var flittigt indkast af krigeriske råb…
Dette gjaldt nu også gæsterne. For eksempel har mange Agger-boere – mere eller mindre alvorligt ment! – opfordret spillerne til at sparke hinanden og brække ben på hinanden!
Mads Jensen fortæller om engang, da han blev vist ud. Han var til stede som tilskuer, men havde åbenbart kritiseret dommeren mere end rigeligt. Udvisningen lod Mads sig nu ikke slå ud af – han gik bare over på en privat grund, der lå nabo til boldbanen…
Brændevinshold
I løbet af snakken kommer de fem gamle boldspillere i tanker om flere sådanne episoder, den ene værre end den anden!
For eksempel var der også dengang, da de sendte bud fra Jegind Boldklub. Et hold havde sendt afbud, men øboerne var opsat på at spille bold alligevel og manglede en modstander.
– Gør det noget, at vi sender et brændevinshold? blev der spurgt. Nej, det var i orden, og som tak for kampen fik holdet en flaske brændevin til deling.
Men dermed var dagen ikke forbi – der var nemlig bal på øen. Kampens resultat bliver slet ikke omtalt, mens beretningen fortælles – for det er hele det kammeratlige samvær og alle løjerne, der fæstner sig i hukommelsen…
En anden gang var holdet på Mors for at spille. Efter kampen var der bal på kroen, hvor holdene klædte om. Pigerne var åbenbart ikke noget at råbe hurra for, så fodboldgutterne besluttede sig for at drage hjemad. De havde aftalt at komme med færgen over til fastlandet«, Jegindø, men det var først et par timer senere. For så at give signal til færgemanden, at nu ville man gerne hjem, så satte de opstemte unge mennesker ild til en høstak…!
Talenterne forsvinder
Hen mod slutningen af snakken dukker emner fra vor egen tid oftere frem. Et hjertesuk for de gamle, trofaste Hvidbjerg-spillere er det, at de unge, talenter forsvinder ud af klubben til de større byer.
Denne kendsgerning har man en dobbelt holdning til. På den ene side er man kede af, at den lokale klub på den måde bliver svigtet og drænet for talent, der kunne hæve spillets standard. Men på den anden side er man også stolte over de tidligere Thyholmspillere, der klarer sig godt ude i den store verden.
Søren Ruhofff.eks. er via Frem og Herfølge nået frem til Lyngby’s superligahold. Og Hartvig Møller, der var feriespiller på Thyholm, nåede på landsholdet.
De fem snakkesalige herrer diskuterer også helt aktuelle navne som brødrene Bjerregård:
– Morten og Henrik spiller, ligesom vi gjorde! siger en og glæder sig over fortidens styrke i de gode, gamle dage.
Og med lidt afmagt i stemmen føjes til: Lillebroderen Johan, ham tager Struer en dag.
Snakken mellem en tidligere højre wing, en venstre halfback, en målmand, en center-forward og en venstre back ebber ud. Den har varet det meste af to timer. Ligesom en fodboldkamp – med pause.
Fra protokollerne
Det har ikke været muligt at fremskaffe protokoller fra de første år af Hvidbjerg Idrætsforenings levetid.
Muligvis er de brændt da Hvidbjerg Kro brændte i 1967, idet foreningen her havde et lokale til afholdelse af
møder. En del pokaler gik dengang tabt og måske har de gamle protokoller lidt samme skæbne. En anden mulighed kan være, at de ligger gemt på et loft eller lignende hos en af foreningens skiftende sekretærer.
Den ældste protokol går tilbage til 1951, altså 20 år efter foreningens start. Den gamle protokol indeholder
dog sparsomme oplysninger om foreningens aktiviteter, men hær gengives enkelte citater med angivelse af dato og årstal.
Den 26. december 1951
Til juleballet var der kun ringe tilslutning, deltagerne var godt tilfredse med musikken. Salen var smukt pyntet med guirlander. Der blevet meget beskedent overskud.
Den 5. marts 1953
2. påskedag, blev der afholdt bal på kroen. I første omgang var der ringe tilslutning, men som tiden gik, kom
der folk, men alligevel ikke så mange som ventet. Det var Wibo’s orkester der spillede. Musikken var slet ikke så dårlig. Overskud i kassen kan der ikke blive tale om.
Den 28. juni 1953
Om aftenen var der ringridning. Der var tilmeldt 18 ryttere. Da det sluttede, var der svingom på kroen til Wibo’s orkester.
Den 27. februar 1954
Fastelavnslørdag var der bal og koncert på kroen, hvortil Skinnebussen spillede. Det var en god koncert og folk var vældig godt tilfreds med både koncerten og det efterfølgende bal. Der var god tilslutning til begge dele.
Den 7. marts 1954
Bazaren åbnede kl. 16.00. Besøget var så nogenlunde, men der kom ikke så mange som ventet, men der blev alligevel et pænt lille overskud, da alt blev lagt sammen. Så de gæster der havde besøgt Bazaren havde brugt flittigt.
Den 6. september 1955
Bestyrelsesmøde på kroen. Der blev bl.a. bestemt at der skal afholdes varespil, mandag den 12 september, generalforsamling den 19. september og bal den 24. september.
Den 14. februar 1961
Der har været afholdt sognerådsmøde, hvor forsamlingen var repræsenteret. Kommunen gav os tilladelse til
at sætte nyt rækkeværk op omkring banen, det skulle kommunen nok bekoste, hvis vi selv ville sætte det op.
Hvad angår Idrætshuset så fik vi bemyndigelse til at prøve om vi kunne finde et egnet hus et eller andet sted,
og kommunen ville være os meget behjælpelige med at ordne det økonomiske. Hvis der ikke findes et egnet hus, så må der et nyt til.
Idræt giver sammenhæng
Idræt er noget af det, der både er til nytte, til glæde og til gavn for alle parter, siger borgmester Hanne Christensen i anledning af TIF’s 60 års jubilæum.
Først og fremmest er der brugerne af en idrætsforening som TlF. De har her en aktivitet, der giver gode muligheder for samvær, for noget positivt at mødes om. Hanne Christensen har selvoplevet dette som håndboldspiller i sin grønne ungdom.
Dernæst er der lederne. De er også brugere, men på en lidt anden måde. Hanne Christensen siger, vi alle har
behov for at opleve, at der er brug for vores indsats, og i tider, hvor dette ikke for alle opleves i arbejdslivet, er det godt at kunne opleve det i fritiden.
Endelig er der kommunen, det større fællesskab eller »firmaet«, som Hanne Christensen udtrykker det.
Hun mener, det er utrolig vigtigt, at arbejde, bolig og fritid kan komme til at udgøre en helhed. Det giver sammenhæng i tingene, og det styrker ens tilhørsforhold til et lokalområde.
– Vi får tit at vide, at vi er lokalpatrioter, men det behøver ikke være noget negativt, siger Hanne Christen-
sen. Faktisk er det noget meget positivt, når vi ikke går med skyklapper på.
Det giver rodfæstethed at høre til et bestemt sted, og på den måde er Thyholm Idræts Forening en del af firmaet Thyholm.
Til sidst peger borgmesteren på TIF som en del af den samlede service for kommunens borgere.
Service er nemlig ikke altid ensbetydende med kroner på et budget. Det er også fritidsforeningernes tilbud om aktivitet, fællesskab og sammenhold.
– Det kan være svært at definere præcist, for ofte er den slags tilbud noget, man først opdager, når det ikke er der, slutter Hanne Christensen.
Thyholm Idrætsforening
Thyholm Idrætsforening, der blev dannet i 1968, har i årenes løb haft både medvind og- modvind såvel på det sportslige område, som på lederplan. Efter sammenlægningen af de tre foreninger, Jegindø, Uglev og Hvidbjerg har der ofte været dønninger, hvor de gamle sognegrænser har været fremherskende. Fra starten gik det meget godt. Man delte om seniorholdenes hjemmekampe og prøvede at dele sol og vind lige i den nye forening. Det var dog af og til en svær fødsel for den nye bestyrelse, der som sin første formand havde, Per Nielsen (Per »slagter«). Efter nogle år gik der
da også skår i glæden og Uglev gendannede sin egen Boldklub. Hvidbjerg og Jegindø fortsatte samarbejdet og det fungerer den dag i dag, hvor man helt er holdt op med at tale om gamle dage. – Nu hedder det kun Thyholm Idrætsforening!
På det sportslige område fik den nye forening en flot start. I 1970 rykkede fodboldholdet op i serie 3 og i ungdomsafdelingen blev det til adskillige kredsmesterskaber. På dette tidspunkt havde foreningen også badminton og håndbold på programmet, men badminton blev skilt fra til en selvstændig forening. Fodbold var i de første mange år klubbens hovedområde, men håndboldinteressen voksede støt og roligt, ikke mindst i vinterhalvåret og i flere år har håndboldafdelingen også »høstet« mange triumfer. Senere har TIF også fået volleyball på programmet og med ti-
den voksede foreningen sig så stor, at man besluttede at dele opgaverne ud. Der blev oprettet 3 udvalg til at varetage de tre områder i foreningens virke. Denne opdeling er fortsat og kompetencen til de enkelte udvalg er endda blevet forøget væsentligt de seneste år.
TIF’s sportsfester har i årenes løb været et tilløbsstykke og fået betegnelser som byfest og festuge. Sporten og især fodbolden har hele tiden været det primære, men også mange underholdende indslag haryæret med til at give de årlige sportsfester et festligt præg. Den årlige sportsfest tog dog mere og mere afbestyrelsens tid og for en halv snes år siden dannede man derfor en forældre- og støtteforening. Det blev dog aldrig til en aflastning vedrørende selve sportsfesten for andre arrangementer blev fostret.
TIF’s Forældre- og Støtteforenings første store opgave var, at samle økonomiske midler til opførelsen af et klubhus på Hvidbjerg stadion. Foreningen startede Thyholmerfesten, arrangerede loppemarked m.v. og efter få års virke var økonomien i hus og Thyholm Idrætsforening kunne få sit eget klubhus. Dette klubhus danner nu rammen om forenin-
gens aktiviteter i sommerhalvåret, hvor man før var henvist til Thyholm Hallens omklædningsrum.
Thyholm Hallen har også spillet en væsentlig rolle for Thyholm Idrætsforening. Foreningen ydede også en flot indsats i forbindelse med dens etablering og støttede indsamlingen med 40.000,- kr.
Der har i årenes løb været gjort et utroligt stort og uegennyttigt arbejde i Thyholm Idrætsforening.
De utallige timer der er ofret af ledere og trænere har givet børn og unge et hav af positive oplevelser, på grønsværen, i hallen, i klubhuset og hvor foreningen ellers har haft sit virke. Ikke mindst i et jubilæumsår glider tankerne tilbage på de mange personer, der gennem årene har skænket en stor del af deres fritid til foreningen og man må håbe, at fremtiden vil bringe lige så mange positive, sociale og kulturelle oplevelser for alle foreningens brugere.
Vi ønsker samarbejde om Thyholms idræt
Thyholm Idræts Forening kan i år fejre 60 års jubilæum, og i den anledning gør foreningens nuværende formand, Aksel Laurberg junior status.
Han siger, at TIF har et pænt medlemstal, der over de senere år ikke blot har stabiliseret sig, men også er gået lidt i vejret.
Antallet af aktive medlemmer udgør omkring 275, og dertil kommer ca. 300 passive medlemmer.
Naturligvis vil man gerne have flere medlemmer, men formanden mener dog, at det nuværende antal er ganske flot i betragtning af befolkningens sammensætning.
I dag har TIF en lang række fodboldhold: To i serie 5 og et i hver af følgende grupper: Junior, drenge, lilleput, mikroput, miniput og oldboys.
Siden begyndelsen af 60’erne rummer TIF også en håndboldafdeling. Her har man et herrehold i serie 1 og et damehold i serie 3. Desuden er der ynglinge, junior, pige A, drenge, lilleputpiger, lilleput drenge og begyndere.
Endelig har man også siden begyndelsen af 80’erne haft en volleyballafdeling i TlF. Dette er først og fremmest en motionsafdeling.
Ikke bange for noget nyt
Denne udvikling med andre sportsgrene anser Aksel Laurberg for sandsynligt vil fortsætte. Han mener, at borgerne må tilgodeses med nye aktiviteter, efterhånden som behov opstår.
– Vi skal ikke være bange for noget nyt, siger han, og nævner som eksempel basketball, der rundt omkring er blevet meget populært de senere år.
Formanden har tre ønsker for fremtiden. Det ene går ud på, at man gerne vil se flere forældre bakke op om børnenes idrætsudfoldelse ved for eksempel at komme og overvære deres kampe. Dette ønske skulle være til at opfylde. Sværere bliver det nok med det næste: Det ville være ønskeligt, om der på generalforsamlingen blev kamp om posterne, både når bestyrelsespladserne og udvalgsposterne skal besættes.
Samarbejde på Thyholm
Det tredie ønske går ud på at styrke samarbejdet mellem alle idrætsklubberne på Thyholm. Aksel Laurberg
mener, det bedste ville være under en eller anden form at gå sammen om at lave hold. Derved kunne man få et eller flere Thyholm-hold af en bedre standard.
Så vidt spillekvaliteten på kampholdene, men Aksel Laurberg peger også på en anden tendens, nemlig den, at de tre afdelinger for fodbold, håndbold og volleyball fremover vil få endnu mere selvbestemmelse. Det sker i løbet af de næste 2-3 år, idet der er nogle vedtægter, som først skal rokeres på plads.
Data Om Hvidbjerg/Thyholm Idrætsforening
- Stiftet i 1931.
Tilgang af spillere fra Jegindø fra 1933
Jegindø Idrætsforening har dog blomstret i perioder, hvor der var såvel senior- som ungdomshold tilmeldt. - Sammenlægning med Uglev Idætsforening i 1968.
- Thyholm Idrætsforening stiftes i 1968, bestående af Uglev, Jegindø og Hvidbjerg Idrætsforening.
Uglev forlader dette samarbejde efter nogle år og gendanner en idrætsforening i Uglev. - Formænd siden sammenlægningen i 1968:
Per Nielsen, (Per “slagter”)
Aksel Laurberg, senior
Jakob Brink
Hans Hyldig
Mads E. Christensen
Erik Riis
Aksel Laurberg, junior - Boldbaner:
Fra 1933 benyttes banen beliggende for enden af Stadionalle.
I 1970 tages de nuværende baner i brug i Hvidbjerg.
Endvidere benyttes banen på Kongevejen, Jegindø. - Thyholm Hallen benyttes til indendørs idræt.